Christian Langballe om grundloven
Senest opdateret: 17 oktober 2011 Skrevet af Christian Langballe
Trænger Grundloven til en revidering? Det tror jeg da nok, den gør! Sidst jeg for alvor hørte om en grundlovsrevision var for nogle år siden, da det blev foreslået, at menneskerettighederne burde skrives ind. Det fik Pia Kjærsgaard til at skrige op om, at vi nærmere burde melde os ud af menneskerettighedenskonventionen, fordi de fandme ikke skulle komme og påpege, at vores brug af varetægtsfængslinger var på kanten af konventionen - mildest talt... Vores daværende behandling af asylansøgere kunne jo også risikere at komme i skudlinjen. Nu er jeg faktisk lidt ærgerlig over, at Zenia Stampe, som jeg ellers synes er ret sej, har skudt ideen om en grundlovsændring i foden, inden den er kommet ud af starthullerne. Republikanerne i Danmark har trange kår. Så selv om man med fordel kunne forfatte en grundlovsændring, hvor rigets tilstand rent faktisk fremgik, er det nok lidt dumt at begynde med, at ville afskaffe kongehuset. Det er ikke ligefrem en vindersag. Men nu hvor Margrethe Vestager har skåret igennem, kunne man måske få ro til at sætte arbejdet igang. Søren Espersen udtalte sig forleden om sagen i Berlingske Tidende, og argumenterede for, at vores demokrati netop var så godt, fordi monarken samlede folket. Der tror jeg nok lige, at han skyder over målet. Jeg har kun oplevet Dronning Margrethe samle folket nytårsaften. Lige inden vi spiser og drikker os i hegnet. Dagen efter kan jeg sjældent huske, hvad hun sagde. Ofte føler jeg, at jeg har været vidne til en flot iscenesat anakronisme. Hører Dronningen til i vores tid? Jeg har allerede i en tidligere artikel teoretiseret over Søren Espersens oprindelse i en alternativ dimension, hvor almindelig sund fornuft er sat ud af spil. Den teori synes at blive bekræftet, for hver udtalelse manden laver i medierne i disse dage. En grundlovsændring, hvor kongen/dronningens rolle præciseres, hvor regeringens og partiernes rolle præciseres og hvor menneskerettighederne skrives ind, vil ikke kaste landet ud i diktatoriske tilstande. I stedet kan det sende et positivt signal. At vi værner om vores demokrati. Og nu vi var igang, kunne vi jo passende skrive folkekirken ud af Grundloven. Der hører den jo alligevel ikke til.