Christian Langballe om nørder
Senest opdateret: 04 november 2011 Skrevet af Christian Langballe
Engang var det et skældsord at blive kaldt nørd. Det er det ikke mere. Nørd er et adelsmærke, som man bør bære med oprejst pande - i hvert fald så oprejst pande som brillerne tillader. Vores tid er nørdernes tidsalder. Se bare hvor mange milliardærer, der startede som computernørder i deres forældres garage, og siden hen rocker verden fra Silicon Valley. Omfavn din indre nørd. Sæt den fri. Når tøsernes laptop eller smartphone crasher, er det ikke den trimmede sportsidiot, de henvender sig til vel? Nørd er in. Nørd er det nye sort.
Jeg har et meget åbent forhold til min nørdhed. Når jeg møder en ny klasse efter sommerferien proklamerer jeg altid, at jeg er nørd. Så er det ligesom sat på plads. Det legitimerer ligesom også nørdheden for nørderne i en klasse. Det er jo lidt svært at mobbe læreren med, at han er nørd - særligt når han selvsikkert fastslår det.
Nu er det faktisk ikke så længe siden, jeg opdagede, at det var nørd, jeg var. Set i bakspejlet giver det selvfølgelig utroligt meget mening. Man skal vel være nørd for at læse Hulebjørnens Klan i 5 klasse, med det formål at anmelde den i dansktimen? De andre i klassen anmeldte vistnok De Fem eller Alfred Hitchcock og de tre detektiver, men jeg skulle selvfølgelig blære mig med en 800 siders mursten skrevet med skriftstørrelse 5. Det er sgu da nørdet. Jeg var bare ikke klar over det dengang.
Sidenhen er jeg blevet opmærksom på, at samfundets top er befolket af nørder. Politiknørder eller finansnørder. Jeg har mødt kunstnørder og litteraturnørder i min studietid. De mest fremtrædende nørder fra min universitetstid var dog filmnørderne. Vi battlede på filmcitater. Jo mere obskurt, des bedre var det. Især når man kunne huske hvilken film, det var fra. For eksempel kunne man spørge hvor citatet "Now that's what I call a close encounter" er fra? Eller måske give svar på hvad Raphaël Poulain ikke bryder sig om ved besøg i svømmehallen? Anyone?
Nørdhed er en skøn tilstand. Det giver en tilfredsstillelse og glæde ved tilværelsen at omfavne sin indre nørd, og lade den blomstre i fuld flor. Jeg ville slutte af med en ualmindelig skarp betragtning, som Musen (altså inspirationens gudinde - ikke dyret inde bag skråvæggen) inspirerede mig med i morges efter brusebadet - men min nørdhjerne er fyldt til bristepunktet med dødrelevant paratviden, så der var tilsyneladende ikke plads til at huske det. Det må gemmes til en anden god gang.
Nørdpride forever!
Christian Langballe
