Christian Langballe om løgnagtighed
Hvis man siger noget til nogen, som ikke passer, med det formål at regulere deres adfærd i en retning, som er til gavn for ens egne interesser, så findes der et ret solidt og umisforståeligt ord for det - det kaldes løgn. De fleste lærer under deres opvækst, at man ikke må lyve. De fleste mennesker lyver godt nok dagligt - om ikke om andet så om hvorvidt kærestens røv ser stor ud eller ej i de der nye bukser.
Den slags løgne får ligesom hverdagen til at glide lidt lettere. Hvis man konsekvent altid siger sandheden uanset hvad, så bryder man nærmest alle sociale konventioner, der findes. Man vil ganske enkel blive opfattet som en ubehøvlet nar. En hvis portion løgnagtighed er altså nødvendig for at relationerne mellem mennesker fungerer.
Så vidt så godt. I den forløbne uge, har min for tiden yndlingsaversion Morten Bødskov måttet trække sig som minister, efter at Enhedslisten udtrykte mistillid til ham. Det skete efter et samråd, hvor hans opførsel og løgnagtighed overfor retsudvalget i forbindelse med et planlagt besøg på Christiania skulle belyses. Googl det, hvis du har levet under en sten den sidste måned. Det fascinerende ved den sag er imidlertid, at Morten B på intet tidspunkt har indrømmet, at han har løjet. Nej det er blevet omskrevet til fraser som "ikke-reelle" oplysninger og upræcise informationer?!? De fleste journalister har forsøgt at få Morten B til at tage ordet "løgn" i munden, Men på sin sædvanlige åle-agtige politiker-facon har han smyget udenom.
Der ligger selvfølgelig en alvorlig selvransagelse i at erkende, at man er en løgner. Det er sådan et grimt ord. Morten B har ikke (endnu i hvert fald) vist den mindste form for anger eller erkendelse af, at det faktisk var pisse ringe og fuldstændigt komplet idiotisk at lyve for folketinget på den måde. Herregud intentionerne var da prisværdige. Han ville jo også fremstå som en talentløs klaphat, hvis Pia Kjærsgaard fik en brosten i hovedet på hans vagt. Så hellere stikke fjolserne en plade, så man ikke behøvede at indrømme, at man ikke orkede den ballade, der ville blive, hvis en flok autonome hashrygende hippiesvin fik held til at gokke Pia K en på bærret. Det, Morten B (og Helle Thorning i øvrigt) virker mest ærgerlige over, er, at det blev opdaget. Der er en underlig magtfuldkommen arrogance over hele miseren. Lidt samme "går den, så går den" attitude, som Lars Løkke udviste i "fede-den-på-første-klasse-sagen". Hvad fanden sker der med vores folkevalgte? Hvorfor kan de ikke begribe, at de er der for vores skyld? Mand dog! Knap kysen og opfør jer ordentligt!
Christian Langballe
Kommentarer
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.