Christian Langballe om verdens ende
Dommedag, Ragnarok, Armageddon, fredag klokken 17 med ungerne i Rema. Verdens undergang har mange navne. Angiveligt var der nogle Mayaer, som for 5000 (give'n take) år siden ikke kunne få plads til flere datoer på deres runde stentavle og nok blev enige om at snuppe en bajer og et stykke mad i stedet for at hugge yderligere 5000 år ind i en stentavle mere. Det har så fået en forfærdelig masse fjollede konspirationsteoretikere til at gå i selvsving.
Det er vistnok i morgen fredag, det sker. At verden altså går under. Hvad vil det mon egentlig sige at verden går under? Er det zombieapokalypsen, der endelig rammer? En komet, amerikanerne har fortiet eksistensen af, der rammer? En supervulkan der blæser af? Rumvæsner der invaderer? Eller måske noget helt andet? I fjernsynet kan man se en flok fjollede amerikanere, de såkaldte "Doomsday Preppers", som forskanser sig i forladte missilsiloer, eller opmagasinerer langtidsholdbare forsyninger i deres garage. I programmet vurderes deres overlevelseschancer, når/hvis katastrofen indtræffer. Blandt de parametre, der altid bliver fremhævet er: "Risiko for at dine naboer røver dit forråd". Man må nok sige, at den risiko er væsentlig større, hvis man deltager i et tv-show, hvor man viser hvor meget frysetørret mad, man har stuvet ind i garagen.
Verden går skam under en dag. Men der går nok et par milliarder år, før det sker. Solen vil til den tid svulme op og blive så stor, at den helt vil omslutte jordens bane. Det betyder, at jorden til den tid vil befinde sig inde i solen. Det kræver nok lidt mere en et års forbrug af frysetørret ædelse og en forladt amerikansk missilsilo for at klare den omgang.
Hvis nu verden rent faktisk går under i morgen, så må jeg sgu nok indrømme, at jeg har en lidt fatalistisk indstilling til det menageri. Ikke på nogen religiøs måde forstås. Men mere på en hvad-fanden-kan-vi-gøre-ved-det-alligevel-agtig måde. Så glædelig verdens ende i morgen. Vi skal have risotto.
Christian Langballe
