Nov
01
2011

Christian Langballe om skurke

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

Villain 

Hvad er helte uden skurke? Batman er defineret af Jokeren, Sherlock Holmes af Moriarty, enhver helt har sin skurk. Nu skrev jeg tidligere om nogle af mine helte. Denne artikel er ikke en opremsning af Niels Hausgaards - og Jakob Stegelmanns nemesis'er, men mere betragtninger om hverdagens skurkagtighed. Hvem har ikke oplevet en skurk? De fleste kan huske en bølle fra deres barndom, som gjorde livet surt - om ikke for dem selv, så for nogle de kendte. Når man ser tilbage på den slags skurke, kan man ofte tænke, at det jo nok var fordi, disse skurke ikke havde andre måder at udtrykke deres kaotiske følelsesliv på. Tiden giver afstand og perspektiv på barndommens skurke. 

Voksenlivets skurke er meget værre. De har nemlig ingen undskyldning for deres skurkagtighed. Problemet er nok bare, at vi alle bærer skurkagtighedens kim i os. Hvem kan 100% sige sig fri fra i det mindste at have fantaseret om at give en den daglige skurk, som ofte er en tilfældig-person-i-busskuret-som-bare-måtte-udbrede-sine-racistiske-tilbøjeligheder-til-en-sagesløs-forbipasserende en perfid svada om vedkommendes utilstrækkelighed og generelle idioti? Selvom man sandsynligvis kunne sige sig i sin gode ret til at fortælle vedkommende et par sandheder eller to, vil man synke ned på skurkens niveau, og måske blive en skurk selv. Den suppedas vil man jo helst undgå at ende i. Heldigvis forbliver den slags udfald mod omverdenen som oftest i fantasien - gerne gennemspillet om og om igen længe efter sammenstødet med den idiotiske person, hvor man jo faktisk ikke fik sagt en skid, fordi man var mundlam i øjeblikket, og derfor gennemspiller situationen for at overbevise sig selv om, hvad man kunne eller burde have sagt. Man ønsker sig, at man var lidt rappere i replikken. Men ville det realistisk set ændre noget som helst? Ville de fleste situationer, hvor man burde have sagt en hel masse, men faktisk mistede mælet på grund af modpartens idiotiske eller overraskende modbydelige udfald, blive bedre, hvis man flippede råddent skråt og overfusede vedkommende? Ofte er det netop konflikten, disse individer søger. Så kan man skændes bravt i fuld offentlighed og bagefter skamme sig, fordi man mistede besindelsen. Det, der bør adskille os fra hverdagens skurke, er evnen til at betragte dem med kold foragt og i øvrigt blæse højt og flot på deres indskrænkede verdenssyn. Vi skal være det bedre menneske. Man bliver ikke en helt af at synke ned på skurkens niveau. Helten er altid et bedre menneske end skurken og vinder med åbne kort. Selvom man kunne have disse ædle intentioner, så kommer den småperfide skurk alligevel op i mig, når kuglestoddere lufter deres brækfornemmelser i offentligheden. Så må der en skurkagtig svada til som denne. Måske er jeg ikke en helt. Måske er jeg en antihelt??? Måske endnu en skurk???

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.