Okt
14
2011

Christian Langballe om kongehuset

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

800px-Monarchy Of_Denmark_April_2010 

Jeg er i syv sind. Det er ret mange. Måske også en overdrivelse. Egentlig er jeg nok kun i to sind. På den ene side er jeg principielt imod, at mennesker i vores land kan arve privilegier, som ingen andre igennem en demokratisk proces har adgang til. På den anden side vil en afskaffelse af kongehuset også knuse min drøm om at blive ridder (eller baron...eller greve)... De udmærkelser man kan få i en republik, når bare ikke et ridderslag til sokkeholderne. Kongressens æresmedalje kontra Ridder af Elefanten anyone? Jeg gad vildt godt blive slået til ridder. Det er old school sejt. Så ville jeg også have et våbenskjold. Det er en ting, som burde have en renæssance. Måske skulle jeg få et våbenskjold, bare fordi det er sejt? Nu er jeg faktisk gode venner med en adelsmand. Han ville nok indvende, at man ikke bare sådan lige kan få sig et våbenskjold. Det kræver vist en adelstitel, at have sådan et. Men på den anden side lever vi jo i et frit land. Hvis jeg vil have et våbenskjold - hvorfor skal jeg så ikke få mig et? 

Et andet problem, jeg har med at afskaffe kongehuset, er, at jeg godt kan lide historiens vingesus. Det og så at Kronprins F er sejere end B.S.Christiansen. Kronprinsen har nemlig øje for flotte damer. Det har B.S ikke. Han kunne præstere at rende rundt ude i junglen med Signe Svendsen i ugevis med et kamerahold, som filmede dem 24-7 og ikke på noget tidspunkt - ikke et - selv ikke under klatring, hvor han gik nederst - gloede han på hendes røv. Det ville kronprinsen have gjort. Jeg har respekt for mænd, som står ved, at de er mænd. Så gør det jo heller ikke noget, at lillekronprins Christian er på alder med min datter. Måske skal jeg begynde at pace hende nu? Indmelde hende på Herlufholm kostskole? Hvis hun bliver dronning, hvad bliver jeg så? Så selv om jeg i princippet er imod kongehuset, så gemmer der sig nok en lille frygtsom skabsroyalist dybt inde i mit indre...Hvis hun bliver dronning, får jeg så et slot???

Christian Langballe

(Billedet er hentet fra Wikipedia - for kreditering klik her)

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.