Okt
07
2011

Christian Langballe om tudekiks

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Tidligere skatteminister og nuværende MF Kristian jensen rettighedshaver Hans Schou

 

I aftes sad jeg og så et indslag fra folketingets åbningsdebat. En temmeligt ophidset Lars Løkke tonede frem på skærmen, og talte med store ord om regeringens uvilje til at lave en boligpakke. Efterfølgende kom der et kort indslag med tidligere skatteminister Kristian Jensen, som klynkende fortalte, at regeringen ikke havde indbudt dem til forhandlinger. Ikke en eneste invitation var der kommet... Nu ved jeg godt, at vælgerskarens hukommelse generelt set er ret kort, men folk vil nok genkende det billede, som de sidste 10 år tegnede sig ved væsentlige forhandlinger. VK havde på forhånd aftalt det hele med O. Når de øvrige partier kom til forhandlingerne, kunne de tilslutte sig ordlyden af VKO's udspil eller smutte igen. Jeg erindrer ret mange situationer, hvor det gjorde sig gældende. Særlig slem var Lars Løkke, som i medierne blev beskrevet som en tromler, dengang han var sundhedsminister. Derfor klinger den harme, som Venstre lagde for dagen under åbningsdebatten ret hult. De var jo endnu værre selv. Så jeg synes ærlig talt, at Venstre skulle snuppe en kiks og tørre øjenene. Den slags højtråbende retorik, som alfahannen Løkke lagde for dagen, er ret usympatisk. Jeg tager hatten af, for at Helle Thorning køligt betragtede ham fra talerstolen, mens han fremførte sine tirader. Og egentligt kan man spørge sig om, hvorvidt Lars Løkke er en ægte alfahan. Alfahanner er jo vindere. Selv om Venstre fik fremgang, vandt han ikke valget. Jeg synes det ville klæde oppositionen, hvis de rent faktisk gav regeringen de 100 dages arbejdsro, som traditionen foreskriver. Så kan de begynde at trække det store skyts frem. Sådan er spillets regler. Sådan er demokratiet. Lige nu virker de bare som bitre forsmåede tabere. Så hvis en kiks ikke er nok, giver jeg en småkage...og et glas D-vitamin beriget minimælk. Mon det kan hjælpe???

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.