Okt
04
2011

Christian Langballe om kulturkamp

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 Kultur kamp

Jeg synes, at selve ordet kulturkamp er grimt. Når man kæmper, finder man en vinder og en taber. Alt afhængigt af konteksten er taberen mere eller mindre ilde stedt. I sport er det selvtilliden, det går ud over. I krig er det livet, der mistes. Præmissen for den kulturkamp, som visse højreorienterede personer i den offentlige debat har råbt op om i de sidste 10 år eller længere, er, at vores kultur er den bedste, og de andre må underordne sig vores overlegne regime... Det er ærlig talt en ret selvfed opfattelse af kulturen. Det gav måske mening i 1930'erne, selvom det nok nærmere skulle have været kaldt kulturselvforsvar af de kulturradikale. Nu er enhver, som lider af den vildfarelse, at den danske kultur har udviklet sig til et bragende klimaks i dag ganske upåvirket af andre kulturer, en flok fjolser. Den danske kultur, hvad det så i virkeligheden er, har ladet sig påvirke utalllige steder fra op gennem tiden. Disse kulturmøder har beriget vores kultur, snarere end truet den. Selvfølgelig er der mange eksempler på kulturmøder i historien, som er gået galt og endt i den ene kulturs undergang. Men der er immervæk uendeligt langt fra Inkarigets fald, til mellemøstlige indvandreres påvirkning af Danmark idag. Den irrationelle angst (angst er altid irrationel), som de selvbestaltede kulturkæmpere (eller skulle man kalde dem korsfarere?) begrunder deres kampretorik med, bunder i begivenheder, som fandt sted for flere hundrede år siden. Der er ikke nogen horde af skægge(de) muslimer, som vil underlægge sig vores kultur. Det er netop angsten for islam, som er brændstoffet til kulturkampen. Kulturkæmperne råber jo aldrig op om, at canadierne eller nordmændene kommer og infiltrerer og ødelægger vores kultur. Angsten for islam, som i de sidste 10 år er blevet forklædt som angsten for islamisme, er på alle måder vildt overdrevet. Hvis nogen skulle være angst for en religiøs gruppe, skulle det være alle de andre, som bævede ved tanken om, hvad de kristne kunne finde på. For de forbrydelser, der er blevet begået i kristendommens navn op gennem historien, overstiger de forbrydelser, muslimerne får skudt i skoene. Så skulle vi ikke droppe den her fjollede kulturkamp, og istedet møde "de andre" med åbenhed, tolerance og frem for alt nysgerrighed. I kunne jo risikere at lære noget! 
 

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.