Sep
24
2011

Christian Langballe om iranske jagerpiloter

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 800px-Cessna.182j.g-atpt.arp

Da jeg fyldte 10 år, syntes mine forældre, at det var på tide at jeg fik en flyvetur. Hvor mange af mine kammerater fik Starwars legetøj eller en ny dyne, fik jeg altså en flyvetur. Helt præcist en 10 minutters rundtur over Århus. Min begejstring ville ingen ende tage, selvom 10 minutter godt nok ikke lød af meget. Men da jeg aldrig havde fløjet før, måtte lidt vel også have ret. Inden jeg fortæller om selve flyveturen, vil jeg dog lige fortælle om min århusianske tante og onkel. De var nemlig venner med Ken og Barbie.

Ude i nærheden af Skåde Bakker boede min tante og onkel. Og jo, deres hus er stort. Besøg hos dem var fantastiske. Mest fordi de er rare mennesker, men bestemt også fordi de ofte havde besøg af deres venner, når vi kom. Og hvilke venner! En var iransk jagerpilot. En var levemand og på alle måder arbejdssky. Og ikke at forglemme Ken og Barbie. Det hed de selvfølgelig ikke, og hvis jeg skal være ærlig, så lignede han faktisk ikke Ken - han lignede egentlig mere snobberne fra Rytteriet. Men hun lignede Barbie ret meget. Næsten et hoved højere end Ken - i hvert fald på 10 cm stilletter. Det blondeste hår og ben så lange...Det sidste lagde jeg faktisk ikke mærke til dengang. Det må være blevet mig fortalt.

De var fantastiske. De kom altid efter vi var ankommet. Måske en slags fashionabel "vi-ankommer-når-vi-er-klar" mentalitet. Det bedste var dog, når Ken og Barbie betragtede os - min familie, proletarerne fra det høje nord (Randers) og udtalte: "Sikke en nuttet familie." Hvis noget kunne få min mor op i det røde felt, var det, at en høj strømlinet blondine kaldte os "nuttet".  

Men den sande helt i historien er nu den iranske jagerpilot. Som flygtning fra Ayatollahernes udrensninger var han endt som entreprenør i Danmark. Han var faktisk ret sej, selv om han lignde Gaddaffi lidt. Den iranske jagerpilot var sej. Han gik med guldinfattede solbriller og var utrolig eksotisk. Jeg så meget op til den iranske jagerpilot. Så min begejstring for min flyvetur blev ikke mindre, da mine forældre fik det arrangeret sådan, at det var ham, som skulle flyve os rundt over Århus.

I min fantasi blev vi angrebet af ondsindede russiske MIG-jagerfly under vejs, og den iranske jagerpilot måtte opbyde alle sine talenter for at nedkæmpe angriberne og få os helskindede hjem igen. Alt sammen i et Cessna propelfly. Han var jo sej!

Da dagen oprandt blev jeg installeret i det ene forsæde og mine forældre på bagsædet. Jeg var så tæt på en 10 årig pilot, som man kunne komme. Det var da lige indtil den iranske jagerpilot spurgte, om jeg kunne tænke mig at overtage styrepinden. Min fars jamrende protester i baggrunden fortonede sig, da jeg overtog styringen. En let bevægelse tilbage mod mig selv og flyet svang sig adræt mod skyerne. En let bevægelse væk fra mig selv og vi dykkede legesygt mod jorden, som en forårskåd Vibe. 10 sekunder senere overdøvede min fars skrækslagne hyl fra bagsædet illusionen, og den iranske jagerpilot overtog grinende styringen igen. Men i 10 sekunder fløj jeg som fuglen.

Moralen er, at iranske jagerpiloter er skide seje, og 10 årige knægte er de fødte piloter.

Christian Langballe

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.