Sep
20
2011

Christian Langballe om bilture

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

roadtrip christian langballe 

I sommeren år 2000 var jeg på roadtrip i USA med en af mine bedste venner Mikkel. Det var på alle måder en oplevelse for livet. Som så mange andre danske unge, som før 2001 er rejst ud i verden, havde jeg en overbevisning om, at den danske måde at indrette et samfund på var den bedste. I med ungdommens skråsikre overbevisning pralede jeg vidt og bredt om gratis uddannelse, gratis sundhedsvæsen, om hvor fantastisk vores udgave af demokratiet var.

At parlamentarismen sikrede at mindretallet også blev hørt og ikke underkuet af halsløs blokpolitik. Jeg pralede lystigt af hvor åbne og frisindede danskerne var.

Det var i år 2000. Ville jeg have været ligeså skråsikker i de forløbne 10 år? Bestemt ikke. Blå blok har kaldt Anders Fogh Rasmussens valgsejr i 2001 for et systemskifte. Egentligt et skrækkeligt ord. Det sidste (rigtige) systemskifte vi havde, gjorde jo op med den udemokratiske praksis, at kongen kunne udnævne en regering, som havde et flertal i folketinget imod sig. På den baggrund er det egentligt pudsigt, at særligt Dansk Folkepartis Søren Krarup har haft så travlt med at kalde valget 2001 for et systemskifte. At skifte et hundredeårigt princip ud med det absolutte flertals magtfuldkommenhed og gennemtrumfe vidtrækkende lovgivning med ofte kun een stemmes flertal var ikke et skifte til noget bedre, men nærmere et trin ned af stigen. Derfor håber jeg inderligt, at vores nye folketing og den kommende regering vil bringe tingenes tilstand tilbage til situationen før 2001 og basere sin lovgivning på bredere flertal og arbejde hen over midten. Så unge mennesker igen kan rejse ud i verden og skråsikkert prale med, at vi har verdens bedste system - hvis vi altså selv skal sige det.

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.