Aug
24
2012

Christian Langballe om doping

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

Lance Armstrong_2005 

Noget meget sjældent sker lige nu. Jeg er igang med at skrive om sport. Ja, jeg ved det. Det grænser jo nærmest til det glade vanvid. Årsagen er, at jeg (uforvarende) har fulgt lidt med i omtalen af Lance Armstrongs dopingsag og muligheden for, at hans titler skal tages fra ham. Nu må jeg måske lige slå fast, at jeg ikke kunne være mere ligeglad med, om Lance Armstrong har taget doping, eller om han mister sine titler.

Så vidt jeg kunne forstå, så ville det blive meget svært at finde en cykelrytter, som i så fald ville kunne overtage Lance Armstrongs titler. Hovedsageligt fordi alle de andre også ville kunne knaldes for doping. Man ville i så fald skulle så langt ned i rækkerne, at vedkommende sikkert ville være fuldstændigt ukendt. En simpel vandbærer. Ville en sådan ende på historien ikke underminere den store forretning, som en sportsbegivenhed som Tour de France skulle forestille at være? Hvem vandt touren dengang Lance A ikke vandt alligevel? No fucking clue. Det ville blive det ubesvarlige trivialspørgsmål. Nu er alle sportsspørgsmål i Trivial Pursuit altid ubesvarlige for mig, så herfra ville det ikke være det noget stort tab.

Så logisk set må der være to mulige løsninger på dopingproblematikken. Enten så tillader man doping - man kan jo argumentere for, at det er cykeltossernes egne kroppe, det går ud over. På den anden side, så er der jo en talentmasse af unge skrøbelige påvirkelige mennesker, som i så fald ville blive presset ud i livsfarlige eksperimenter med deres helbred.

Så en endnu bedre løsning ville være - AT AFLYSE TOUR DE FRANCE I FREMTIDEN! Jeg ved det. Det er jo genialt. Man kunne ligefrem slå to fluer med et smæk. På en gang ville man komme dopingspøgelset i cykelsporten til livs. mens man i samme åndedrag ville kunne tilbageerobre endeløse mængder af fantastisk sommersendetid på fjernsynet, som man så kunne fylde med meningsfulde programmer. For eksempel kunne man sende gode amerikanske tv-serier eller anden begavet underholdning. 

Desværre ville tv-kanalerne sikkert ende med at sende noget crap. Kapløbet om at finde det kvalitetsmæssige absolutte nulpunkt har stået på i nogen tid. Det ville en ende på Tour de France nok ikke ændre væsentligt på.

Christian Langballe

Billedet er fra Wikipedia - for information om rettigheder klik her

Kommentarer  

 
0 #1 profile 31.-10.-2018 07:36
Need cheap hosting? Try webhosting1st, just $10 for an year.

Citater
 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.