Aug
18
2012

Christian Langballe om ramadanmiddage

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 796px-Many types_of_baclava

Jeg gad faktisk godt til ramadanmiddag. Jeps - Christian Langballe kunne godt tænke sig at komme til ramadanmiddag. Der har været så meget snak om folketingets ramadanmiddag de sidste dage, og det fik mig til at tænke lidt over konceptet.

Udgangspunktet må naturligvis være, at Dansk Folkepartis sædvanlige fjolser hyler op om arrangementet på Christiansborg. Søren Espersen og Martin Henriksen har ramt det forventelige hak i pladen. Vi lever i et kristent land, så politik og religion skal ikke blandes sammen. Det udsagn fra en DF'er er jo latterligt. Det eneste parti - måske med undtagelse af De Konservatives lejlighedsvise hyldest af Gud, Konge og Fædreland - som nærmest konsekvent blander politik og religion sammen, er Dansk Folkeparti. Jeg er jo faktisk helt enig i, at religion og politik på ingen måde har noget med hinanden at gøre. Jeg kan bare ikke se, hvad problemet med ramadanmiddagen på Christiansborg skulle være? Der bliver vel også holdt julefrokost fra tid til anden? Jamen vi er jo en kristen kultur. Så vi må godt fylde os med flæskesteg under taget på vores demokratis helligste tempel. Det er sgu da noget pjat. Og når det kommer fra DF, kan man med sindsro ignorere indvendingerne - om ikke andet så for at få Søren Espersen helt op i det røde felt.  

Özlem Sekic, som har været fremme og udtale sig omkring ramadanmiddagen, siger, at arrangementet netop er sammenligneligt med en almindelig julefrokost. Jeg tror nu ikke, at alle de kulørte indslag, som en gedigen dansk julefrokost byder på - chefen som snaver med sekretæren i kopirummet og hende den nye, som knap kan forlade toilettet på grund af delvis alkohollammelse - vil være at finde til ramadanmiddagen.

Faktisk kunne man forestille sig, at netop på grund af de lidt mere strikse anskuelser på hhv utroskab og alkoholindtag, som er at finde hos vores muslimske medborgere, ville ramadanmiddagen være noget mere civiliseret, end de fleste julefrokoster har det med at være. 

Søren Espersen havde travlt forleden i radioen at vræle løs om at islam er en totalitær ideologi og den slags ikke hører hjemme i folketinget. Det pudsige er, at havde det nu været en lille fejring af afslutningen af Yom Kippur, som skulle afholdes på Christiansborg, så ville han ikke have ytret en lyd. Der er jo forskel på folk. Og det handler nok ikke rigtigt om, at det er skrækkeligt, at nogle med en anden religiøs observans end kristen holder et arrangement på Christiansborg. Det handler nok mest om. at de, som holder ramadan, ikke er velkomne - i Søren Espersens optik.

Men når nu jeg er ateist, og som sådan ikke regner religion for meget andet end en eventyrfortælling, som sikkert betyder en del for mange, men som ikke har nogen rigtig klangbund i virkeligheden, hvorfor vil jeg så gerne med til ramadanmiddag? Fordi det mellemøstlige køkken er spændende. Det er jo meget mere end falafel og halvrå kebab. Der er jo en gastromisk odyssé at begive sig ud på og en ramadanmiddag, hvor folk er meget sultne efter en måneds faste, må da være et godt sted at starte. Og så er jeg åben over for andre kulturer og ville synes, at det var spændende at samtale om mange andre ting end lige netop religion. Måske starter integrationen med at acceptere, at andre folk også godt kan lide at have en anledning til at æde, til de har det skidt. Det er da meget sympatisk. 

Christian Langballe

Billedet er fra Wikipedia - for information om rettigheder klik her

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.