Jan
18
2012

Christian Langballe om Morten Messerschmidt

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 Morten M

Morten Messerschmidt har netop indtaget førstepladsen over de mest usympatiske mennesker på min liste over usympatiske mennesker. Det er ikke nogen pæn liste at være på. Det kan jeg lige love for. "Men hvad har den flotte lyshårede, blåøjede mand dog gjort?" kunne nogle måske fristes til at spørge. Faktisk startede det med hans jule-cd med Dot. Det var en rædsel, som sjældent har kendt sin lige. Jeg fik den, håber jeg, som en hadegave. Min agtelse for Morten M var ikke høj på daværende tidspunkt, men jule-cd'en vippede ham ud over en afgrund, billedlig talt, hvorfra ingen redning er mulig. Den cd er bare så gyselig. End of story. Sidenhen hørte jeg ham i et radioprogram, hvor han harcelerede over Greenpeace, som havde planer om en aktion for at redde verden. I programmet var der en talsmand for Greenpeace. Han skulle forsøge at holde skansen over for Messerschmidts velsmurte talegaver. Talsmanden var stammer. Han havde ikke en chance. Det radioprogram gav associoationer til skydegale cowboys, som lystigt pløkkede bisonokser i tusindvis fra togene over prærien. Det var en massakre. Greenpeacemanden blev kørt helt og aldeles over af Morten M. Programmet viste også en side af Morten M, som han for det meste formår at holde skjult. Nemlig en ondskabsfuld, perfid lille dreng, som nyder at se sit offer sprælle i nettet. Det var, hvad der skete for Greenpeacetalsmanden. Messerschmidt kunne sagtens have afmonteret talsmandens argumenter på en saglig og sober måde, men han vejrede et svagt bytte og indledte istedet en kattens leg med musen. Det var grimt at høre på. Greenpeace kunne sgu da også bare lade være med at redde verden. Hvis verdens Morten Messerschmidt'er overtager verdensherredømmet, kan det alligevel være det samme. Og sådan nogle som mig, ryger nok alligevel først op ad muren. Så vi må kæmpe for, at det ikke sker.

Idag så jeg så Morten Messerschmidts velkomsttale til Helle Thorning Schmidt i Europaparlamentet. Anledningen var Danmarks overtagelse af EU-formandskabet. Denne gang var det ikke et radioprogram, men en tv-transmission. Her kunne man opleve Morten Messerschmidt i al sin lyshårede, blåøjede übermenschlichkeit uddele verbale øretæver til statsministeren. Det var grimt, demagogisk og rent ud sagt perfidt. Sikke en klaphat. Selv om jeg til hver en tid vil forsvare hans ret til at udtale sig, så vil jeg også forbeholde mig ret til at kalde en spade for en spade og Morten Messerschmidt for en skovl. Stik piben ind Morten M. Så hellere en jule-cd mere. Som Dan Jørgensen udtaler til Ekstrabladet her, så er det sgu utroligt at en person, som foregiver at forsvare Danmarks interesser i det store EU-maskineri, på den måde forsøger at underminere og endda begå karaktermord på EU's formand. Det er sgu for lavt. Messerschmidts retorik er velsmurt - han taler som en sand demagog. Hør selv i dette klip.

" target="_blank">Link 


Christian Langballe

Kommentarer  

 
0 #2 C. Langballe 15.-02.-2012 16:03
Hej Sow
Sjovt navn? Numerolog? Tak for kommentaren. Så er der alligevel nogle, som læser med. :-) Jeg er ikke debattør. Jeg blogger. Denne hjemmeside er udtryk for mine personlige holdninger og skal bestemt ikke opfattes som et akademisk debatforum.
Hvilke nazireferencer? Morten Messerschmidt er ikke nazist. Han er et rædselsfuldt fjols. Han er også blåøjet, lyshåret og tydeligvis sikker på sin egen overlegenhed. Det kan jo formuleres på mange måder. Teksten er jo åben for tolkning, men den er forfatteren jo normalt ikke en del af.
Men tak for indsparket. Det er dejligt at nettet har så mange anonyme kommentatorer, som gerne vil give deres besyv med. Du er også ret aktiv på youtube ikke? :-)
Citater
 
 
0 #1 Sow 22.-01.-2012 14:48
Hej CL

Jeg skriver fordi jeg ikke bryder mig om ad hominem indlæg.

Det er en smule kvalm at se en debattør kritisere en politiker for demagogi, når du vælger at inddrage din mening om MMs jule-cd i din argumentation. Den første fjerde-del af dit indlæg ligger under for dette. Øv. Efterfølgende harcelere du over at MM, som du skriver har talegaver, tromler over en talsmand fra Greenpeace, som stammer. Øhh - var MMs argumenter dårlige eller... Grunden til dette må være at du skaber muligheden for at dæmonisere MM efterfølgende og kalder ham en ondskabsfuld, perfid, lille dreng. Gab - der røg det sidste akademiske spor om et ellers relevant emne. Hvad med retten til politisk uenighed? Nåhh jo, du har en lille flygtig bemærkning om retten til ytring, som drukner i din harme over MM. Nazi-referencerne klæder dig heller ikke, hvis jeg skal tage dine skriv seriøst... Men hvem ved hvad din pointe er andet end polarisering?
Citater
 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.