Jan
05
2012

Christian Langballe om ret og pligt

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 jobcenter

Debatten om de mennesker, som er placeret nederst på den sociale rangstige raser i denne tid. Først brækkede Joachim B. Olsen sig, siden snublede Özlem Cekic på målstregen og spillede bolden over på liberalisternes banehalvdel. Endeligt begyndte Mette Frederiksen at gentage den gamle socialdemokratiske parole om at gøre sin pligt og kræve sin ret. Det er for så vidt fornuftigt nok. Bevares. Det kan selvfølgelig være svært at gøre sin pligt, når man står allerbagerst i køen til arbejdsmarkedet. Det er jo ikke ligefrem, fordi nyheder om fuld beskæftigelse præger dagsordenen for tiden. Så kan man som kontanthjælpsmodtager stå der i køen - sikkert helt ud på gaden - og spagfærdigt sige: "Undskyld mig - men jeg vil gerne gøre min pligt, så jeg kan kræve min ret." Man kan lige se køen foran sig vende sig og nedladende hvisle "Du kan bare vente, til det bliver din tur! Vi var her først!" 

Selvfølgelig findes der brådne kar, som udnytter systemet. Det gør der jo alle steder. Spørgsmålet er, om det er rimeligt at nedgøre en stor gruppe i befolkningen, som nok må siges at have en del at slås med i forvejen, fordi der er brådne kar? Information har en interessant artikel om problemstillingen (eksternt link) Her argumenterer to velfærdsanalytikere for, at retorikken i velfærdsdebatten er igang med at ændre sig fra en overbevisning om, at man hjælper de svageste, til en retorik som mistænkeliggør kontanthjælpsmodtagerne. En retorik som har til formål at tilfredsstille middelklassens følelse af, at der ikke nasses på deres skattekroner, og derfor retfærdiggør øget kontrol og forringelse af kontanthjælpen. Artiklen er ret præcis i sin analyse og giver stof til eftertanke.

Jeg har to gange i mit liv haft nærkontakt med kontanthjælpssystemet. Den ene gang har jeg skrevet om her. Den anden gang var et kort intermezzo efter en fejlslagen tur på en nordjysk uddannelsesinstitution. Jeg havde blot brug for et par måneders hjælp, så jeg henvendte mig på Randers Kommunes socialkontor og klagede min nød. Der mødte jeg en sagsbehandler af et nærmest kosmisk irriterende tilsnit. En skrankepave af værste skuffe. Men ikke på den sure måde. Næ nej på den nedladende overdrevent joviale måde. Han havde tydeligvis været på et kursus, hvor han havde lært, at man skal bruge klientens navn i løbet af samtalen. På den måde ville klienten sikkert føle sig set. Problemet for min sagsbehandler var bare, at han puttede mit navn ind i sin talestrøm på de mest mærkværdige steder. Noget i retning af: "Så du, Christian, vil altså gerne have kontant hjælp?" "Øh ja?!?" "I Randers kommune, Christian, har byrådet besluttet, Christian, at alle med en studentereksamen, skal, Christian, aktiveres i ældresektoren...Christian." Det var kunstigt og rædselsfuldt. Og det skinnede tydeligt igennem, at den politiske beslutning om at alle unge skulle aktiveres i ældresektoren udelukkende havde det formål, at skræmme folk væk igen. Rygtet gik jo lystigt om hvordan bleskifter på plejehjem blev overladt til unge-i-arbejde. Jeg vidste heldigvis, at hvis man selv havde skaffet sig et aktiveringssted, så måtte man godt det i stedet for. Så de par måneder hvor jeg var i nød, makulerede jeg dokumenter for et kirkekontor. Alt andet lige en lidt mere indbydende aktivitet.

Det er selvfølgeligt mange år siden, men mit indtryk er, at aktiveringspolitikken bestemt ikke er blevet mere lempelig siden da. Jeg sigeri ikke, at folk skal nasse. Men de mange historier man har hørt, om meningsløse aktiveringstilbud burde ikke føre til øget hetz mod de arbejdsløse. Det er i langt de flestes tilfælde straf nok at stå uden arbejde. Bare spørg de arbejdsløse.

Christian Langballe

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.