Dec
03
2011

Christian Langballe om Troels Lund Poulsen

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 Troels Lund_Poulsen_Skamlingsbanken

Som en af mine Facebook-venner skrev, så glæder jeg mig også til at se Troels L.P's hoved på en stage uden for byens port (i overført betydning naturligvis - jeg er jo pacifist). Nu ved vi jo ikke rigtigt helt, hvad der er op og ned i sagen. Det er jo det, som Thor Möger Pedersen har nedsat en undersøgelseskommision for at afdække. Man kan sige, at han i hvert fald under offentliggørelsen af beslutningen havde Troels L. P  og dennes spindoktor Peter Arnfeldt i sigtekornet. Poulsen påstår, at han hilser en undersøgelse velkommen - sikkert i den vished, at hvis han ikke ofrer sig, så ramler hele venstretoppen. Det viser loyalitet over for den store (lille) mand Lars L. Hvis Poulsen skulle have taget beslutningen om at misbruge sit embede for at miskreditere Thorning, så virker det ærlig talt ikke særligt sandsynligt, at han ikke har vendt strategien med bossen. Men det vil jo nok kræve en telepatisk undersøgelseskommision for at afsløre den sammenhæng. For Poulsen vil være uendelig loyal, om det så koster ham hans politiske karriere.

Peter Arnfeldt kan nok mærke jorden brænde under sig. Det er jo ikke ukendt, at de tjenende ånder bliver ofret, når magtens giganter trues. Så han pipper lystigt om injuriesagsanlæg, fordi Möger antydede, at Poulsens presserådgiver kunne have haft en finger med i spillet. Ja ja, enhver, som har set Borgen, ved jo (for det er jo den skinbarlige virkelighed, når det er i fjernsynet), at presserådgivere ikke går af vejen for at spille spillet down and dirty, så det klinger lidt skinhelligt at blive fornærmet over, at nogen kunne få den tanke, at han skulle have bevæget sig ud i en gråzone. Havde den forrige regering vundet regeringsmagten, havde der jo ikke været nogen sag. Vinderne laver reglerne og skriver historien.

Så Troels L. P. nu er der et regnskab, der skal gøres op. Fortidens synder skal gøres op og retfærdighedens gudinde skal svinge sværdet. Ja ja ok, det er nok så meget sagt, men hvis kommisionen finder snavs i husholdingen, så må Troels stå ret for rigsretten. 

Christian Langballe

Billedet er fra Wikipedia - for information om rettigheder klik her

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.