Nov
28
2011

Christian Langballe om optimistjoller

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

Optimistjolle

Jeg er jo gammel søulk. I min ungdom sejlede jeg på farvande, som lå i tæt forbindelse med de 7 verdenshave. Ja, ja Mariager fjord er skam i ubrudt forbindelse med Stillehavet. Hvis man nu tager sin optimistjolle og virkelig lægger vægt på "optimist", så kan man da godt sejle en tur til Hawaii,uden vel at mærke at skulle hive jollen op af vandet og hive den over land på noget tidspunkt. Det kunne da faktisk være lidt af en udfordring. Altså ikke for mig vel. Men for en vovehals med foragt for døden og en stærk trang til at overvinde naturens luner kunne det da være fedt. Vedkommende ville bestemt få en masse medieomtale. Man kunne jo også vælge et mere eksotisk rejsemål for sin optimistjollesejlads. For eksempel er det jo vældigt populært for lystsejlere at runde Afrikas Horn. Mon ikke også en enlig optimist ville undgå at falde i sørøvernes kløer? Om ikke andet, så fordi de ville dø af grin over en lallende jubelidiot i en jolle.

Jeg har faktisk altid været meget tiltrukket af sømandslivet. Da jeg var yngre, drømte jeg om at bygge mit eget skib - lige som Rasmus Klump. Det ville være aldeles prægtigt. Jeg prøvede faktisk på at bygge et skib, men når man igangsætter sådan et projekt og regner med, at man kan klare sig med de forhåndenværende søms princip, så er det jo nærmest dømt til at fejle. Pyt med at jeg kun var 7 år gammel. Hvor der er vilje, er der vej. Men materialesituationen blev hurtigt et problem, og min far havde desværre ingen intentioner om at besøge et byggemarked, så den førstefødte kunne realisere sig selv. Helt urimeligt ikke sandt? Tænk hvor jeg kunne have været idag, hvis mine planer om skibbygning var blevet stimuleret. Måske kunne jeg have henslængt mine dage under en kokospalme med en Pina Colada i hænderne....? Men det var nu ikke de drømme, som den gang optog mit unge sind. Det var skabertrangen. Virkelysten. At udrette noget vigtigt. Så skide være med, at mit skibsdesign mest af alt lignede en byggelegepladsprojekt for 7 årige. Det var jo vigtigt. Hvis jeg fik bygget mit skib, ville vi jo have noget at undslippe i, når syndfloden version 2.0 ville komme. Heldigvis er jeg jo sidenhen kommet på bedre tanker - altså hvad angår angsten for en ny syndflod. Det er vist nærmere orkaner vi skal berede os på i disse år. Jeg tror ikke mit skib ville have klaret turen fra Odden til Århus på samme fornemme vis, som hurtigfærgen fra Molslinjen klarede den søndag middag - i hvert fald ikke i det blæsevejr. Så jeg må nok se i øjenene, at jeg er og bliver en landkrabbe. Jeg blev faktisk også nødt til at tage en pille mod søsygen i søndags.

Christian Langballe

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.