Nov
04
2011

Christian Langballe om talent

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

 

 1166574 54608622

Jeg bilder mig faktisk ind, at jeg har ikke så få talenter. Jeg er for eksempel ret god til at spise Ben & Jerrys is! Hvad siger I så? Hva'? Det er sgu da ikke noget talent! Men jo - det er det faktisk . Talentet består i den fuldstændige hengivelse til den æstetiske nydelse, den ultimative sanselighed og nærmest berusende sindstilstand som et bæger B&J's is hensætter mig i. For at citere min talentfulde svoger, så er Ben & Jerrys is en religiøs oplevelse på linje med heroin. Nu er hverken hans eller mine erfaringer med netop det euforiserende stof til stede, så det må naturligvis henråde på en formodning. Alligevel mener jeg bestemt, at Ben & Jerrys isspisning og nydning kan kaldes et talent. Ja, ja jeg vinder nok ikke et talentshow med det, men hvem gider egentlig også det?

Vi er jo et samfund, der dyrker talentet som det, der skal redde os fra den kinesiske trussel. Som om kinesere ikke kan have talent? De har i hvert fald en ret betragtelig større talentmasse end os. Fikseringen på talent har desværre også givet mange folk den vildfarelse, at alle har et talent, hvis bare ens mor siger det. Som populære programmer på tv har anskueliggjort, så er det faktisk sjældent tilfældet. Nogle gange kunne man få den tanke, at middelmådighed nærmest kan blive et talent. Ja endda talentløshed kán blive et talent. Det giver jo godt fjernsyn. 

Et særligt talent, som i disse år kultiveres i stor stil, er bitsch/klaphat-talentet. Altså talentet for at dolke sine meddeltagere i ryggen ved en hver given lejlighed for at fremme egne dagsordener, udstilles i fuldt flor i alskens ungdomsorienterede drukforherligende realityshows på tv. Hold da op hvor lyder jeg gammel, men helt ærligt? Casterne på Paradise Hotel og lignende må have et særligt talent for at finde de mest egocentrerede, utiltalende og socialt handicappede typer, hvis største talent er en høj tolerance for alkohol og en tilpas stor hunger efter hurtig berømmelse, så de ukritisk hopper i kanen med hinanden for snurrende kameraer. Måske skulle man lave et show, hvor casterne til realityshows skulle dyste med hinanden om at caste de bedste (læs mest idiotiske) folk til deres udsendelser. Hvad ville der ske? Udfaldet er jo komplet uforudsigeligt.

Hvordan spotter man så talent? For nyligt hørte jeg et radioprogram, hvor talentbegrebet blev diskuteret. En af de vigtigste pointer var, at talent er ikke, at man kan noget ekstraordinært uden at have øvet sig på forhånd. Talent er nærmere en evne til at fokusere sin energi i en bestemt retning, og gennem målrettet arbejde excellere på et felt. Det vil altså sige, at når jeg gerne og ofte spiser Ben & Jerrys is, så lutrer jeg faktisk mit talent. Måske i en sådan grad, at jeg en dag vil kunne optræde med det? Måske i et realityshow??? Hvem ved? Tv koncepter bliver jo mere og mere bizarre som tiden går. Jeg går i træning, så jeg er klar, når TV3 ringer. 

Nå ja - så kunne jeg faktisk også engang drikke et glas vand, mens jeg stod på hovedet. Jeg sagde det jo...mange mange  talenter!!!

Christian Langballe

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.