Tolerance

"Vi skal vise respekt for andre menneskers særpræg. Vi skal ikke spørge, hvad de kan lære af os, men hvad vi kan lære af dem."

Nysgerrighed

"Tænk sig engang hvad kulturel mangfoldighed kan bidrage til vores samfund. Hvem siger, at det er os, der har set lyset? "

Åbenhed

"Vi lærer kun noget om os selv, ved at spejle os i andre. Derfor er et åbent sind en nødvendighed, hvis vi vil udvikle os som et positivt samfund."

Fremtid

"Enhver, som mener, at lukket selvtilstrækkelighed er nøglen til vores fælles fremtid, er blind for de vidunderlige muligheder en åben og positiv livsindstilling medfører."

Feb
02
2012

Christian Langballe om Mord på Skolen (the Movie)

 

 Skullclose

For mange år siden var jeg medvirkende i et filmprojekt, som skulle få rædselsvækkende konsekvenser. En film som ville for evigt martre små uskyldige skoleelevers værste mareridt. Filmen hed "Mord på Skolen." Selv den dag idag, vil der være folk, som omtaler filmen med bævende stemme og et udtryk af panisk angst i øjenene, mens de genoplever rædslerne på deres indre fjernsynsskærm. Min lillebror er en af dem.

Min far fik engang den fremragende ide at lave en film med sin 7 klasse. Eleverne skulle selv finde på historien og selvfølgelig ville de lave en gyserfilm. Hvad er mere nærliggende end at lave en film, hvor man tager sine klassekammerater af dage på spektakulær vis? De fandt på en drabelig historie om en klassefest, hvor en morder spredte skræk og rædsel. De fik optaget filmen, og ventede nu spændt på at min far skulle blive færdig med at redigere den. Det var dengang, hvor man ikke bare lige tændte computeren og redigerede i et snuptag. Nej, denne film blev redigeret ved hjælp af pauseknappen på to forbundne vhs-maskiner. Primitivt, men det fungerede. Nu er min far bare indrettet sådan, at hvis man kan stramme skruen en ekstra tak, hvorfor så ikke gøre det? Særligt når det gælder den ædle kunst at skræmme livet af uforvarende unger er han en sand mester (læs denne artikel og bliv overbevist). Så han indviede mig i sin diabolske plan. En sen aftentime tog vi op på skolen og optog nogle ekstra scener, som eleverne ikke vidste noget om. Her optrådte jeg som Døden selv med kutte og skarpsleben le. Det viste sig jo så, at den morder eleverne troede havde begået forbrydelsen, selv var faldet for Dødens klamme hånd. Så med slæbende skridt gik jeg gennem deres hjemmevante skole udklædt som den onde selv på udkig efter elever at høste med min skarpe le. Men selv det var ikke nok, så min far havde aftalt med den lokale betjent, at han skulle komme forbi i uniform og arrestere mig. Det var første og forhåbentligt sidste gang, jeg har fået taget førergreb på mig. Mand dog det gjorde nas, så i min smerte gav jeg et umenneskeligt skrig fra mig, mens han førte mig bort. Alt dette optog min far og klippede ind i filmen.

Forestil dig rædslen, eleverne oplevede, da de så deres trygge skole invaderet af Døden og endda så ham blive ført væk af ordensmagten mens han udstødte skrig, der ikke var af denne verden. Det er den slags oplevelser mareridt er gjort af. Min lillebror sov i dagevis i min mors seng, da han havde set filmen. Så uhyggelig var den. Og en dag, da min mor spurgte mig, hvordan jeg egentligt havde kunnet udstøde de overjordiske skrig, demonstrerede jeg dem gladeligt, hvilket fik min bror til at komme spurtende hvid i ansigtet af skræk.

Hvad er bedre end at sprede skræk og rædsel hvor man kan? MUAHHAHAHHAAAAA

Jeg gad godt vide hvor mange psykologtimer, der er gået til at bearbejde de traumer, vores ekstra bestræbelser har afstedkommet. Sikkert ikke så få. 

Christian Langballe

Billedet er fra Wikipedia - for information om rettigheder klik her

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.