Tolerance

"Vi skal vise respekt for andre menneskers særpræg. Vi skal ikke spørge, hvad de kan lære af os, men hvad vi kan lære af dem."

Nysgerrighed

"Tænk sig engang hvad kulturel mangfoldighed kan bidrage til vores samfund. Hvem siger, at det er os, der har set lyset? "

Åbenhed

"Vi lærer kun noget om os selv, ved at spejle os i andre. Derfor er et åbent sind en nødvendighed, hvis vi vil udvikle os som et positivt samfund."

Fremtid

"Enhver, som mener, at lukket selvtilstrækkelighed er nøglen til vores fælles fremtid, er blind for de vidunderlige muligheder en åben og positiv livsindstilling medfører."

Feb
01
2012

Christian Langballe om facere

 

 Oxfam East_Africa_-_A_family_gathers_sticks_and_branches_for_firewood

Hvad er en facer, spørger du måske? Chancen er, at du bestemt har mødt en facer, når jeg afslører (for de som ikke ved det), at det er de velmenende men ret irriterende gadehververe, som velgørende organisationer har ansat til at hverve betalende medlemmer på gader og stræder over hele landet. De irriterer mig helt vildt!

Selvfølgelig vil jeg gerne redde verden. Hvem vil ikke det? Nå ja, man kunne jo forestille sig visse folk fra et bestemt højreradikalt parti, som nok kun ville redde Danmark, hvis det kom til det, men det ser vi bort fra i denne sammenhæng. Jeg er klar over, at jeg lyder helt utroligt smålig, når jeg bliver irriteret over facere i det offentlige rum. Problemet er bare, at jeg åbenbart har en fremtoning, som i den grad giver dem blod på tanden. Jeg ved ikke, hvorfor langt hår, skæg og briller virker som en invitation til at kaste sig frådende over mig, når jeg render på dem på gaden? Ligner jeg en godhjertet idiot, som selvfølgelig vil donere alt mit jordiske gods til de sultne børn i Afrika? Jeg vil gerne hjælpe. Jeg vil bare ikke påduttes dårlig samvittighed, for jeg har altså bare ikke råd til at give et skærv til alle de velmenende organisationer i verden. En tur ned gennem gågaden i Århus er som at løbe en middelalderlig spidsrod for mig. Selv når mit kropssprog siger: "NEJ! DU MÅ IKKE LÅNE 5 MINUTTER AF MIN TID - FOR JEG FÅR DEM ALDRIG IGEN!!!" så sværmer de omkring mig, som fluer om en særlig saftig kokasse. Kravl nu af for helvede! Jeg er endda engang drejet omkring et hjørne for at undgå en, som tydeligvis havde spottet mig, og gudhjælpemig om vedkommende ikke kom rendende efter mig rundt om hjørnet og ned ad gaden? Helt ærligt?

Jeg synes også, at det er irriterende, at de ikke har en raslebøsse med, så man kan få aflad for sin umiddelbare dårlige samvittighed med en flad tyver. Men næ nej. "Du skal give os dit kontonummer og beslutte hvor mange hundrede kroner, du vil betale hver måned..." Say what again?!? Så kommer argumentet med, at de slet ikke må have en raslebøsse med. Nå? Du får ikke mit kontonummer alligevel. Tough luck. Så kommer den halvtrille, der brænder i lommen på mig ikke til at købe vaccinationer til 10 somaliske gadebørn. Den bliver nok brændt af på en Chai-latte istedet. Men havde du haft en raslebøsse med, så ville de 10 børn have en chance!" Det er sgu kynisk, men ikke desto mindre virkeligheden. 

Problemet er jo, at jeg jo gerne ville hjælpe, hvis jeg kunne. Men hvordan skal man navigere i det hav af organisationer, som chikanerer folk på gaden? Jeg ved da ikke, hvem jeg helst vil donere penge til. Allerhelst vil jeg give penge til den organisation, som ikke ansætter folk til timeløn for at drive penge ind fra sagesløse borgere. Så for tiden overvejer jeg at begynde at støtte Læger uden grænser. De har nemlig aldrig overfaldet mig på gaden. Det er efterhånden blevet mit kriterium. Jeg vil støtte dem, som generer min byvandring mindst muligt. Til gengæld er Danmarks Naturfredningsforening bandlyst for tid og evighed, efter deres facer engang spurgte mig, om jeg gik ind for rent drikkevand? Man siger, at der ikke findes dumme spørgsmål kun dumme svar. Så må du selv vurdere, hvor du synes mit svar hører til: "Nej jeg kan egentlig godt lide det lidt beskidt og plumret!" Come on? Det er ærgerligt, at folks villighed til at støtte gode formål er så reduceret, at velgørendhedsorganisationerne må ty til den type hvervning, da det virker kontraproduktivt. Hvem synes ærlig talt, at det er fedt at føle sig presset af sin dårlige samvittighed på åben gade? Jeg gad også godt se en statistik for, hvor mange hvervede folk, der opsiger deres støtte igen efter kort tid? Er der virkelig ingen bedre måde at få folk til lommerne? 

Alligevel er facere fra velgørenhedsorganisationer ikke de værste. De mener det jo godt. Det tæller trods alt lidt i min bog. Nej de allerværste facere, er telefonabonnementsælgere eller energiselskabssælgere, som passer en op på gaden med spørgsmålet: "Hvor meget betaler du for din strøm?" Det kommer fandme ikke dig ved kammerat. Jeg vil ikke tale med dig. Jeg har travlt. "Jamen det tager kun 2 minutter, og du kan få fast lav pris på din strøm i 3 år." De sociale konventioner dikterer jo, at man stadig afviser personagen venligt men bestemt, men inden i mig skriger testosteronen og primathannen: "Demonstrer din dominans overfor ham. Intimidér ham til underkastelse. Kast din egen afføring i hovedet på ham. Så kan han lære det!" Nå nej - forkert dyreart. Men man har lyst til at sige: "Nej, og du skal fandme respektere et "nej jeg har travlt" og under alle omstændigheder kunne jeg aldrig finde på at skifte energiselskab på baggrund af en salgstale fra en blegfed sælger på gågaden i Aalborg en tirsdag eftermiddag i 3 graders frost! Hvad fanden tror du selv? Den slags beslutninger skal foretages på en kvalificeret oplyst grundlag, og sgu da ikke fordi du ikke gider lade mig være, selv om jeg lige har sagt, at jeg har travlt!" Men det siger man jo ikke. Man siger bare: "Øhh jeg har altså travlt, så jeg kigger på den en anden dag." Hvor vattet. 

Jeg gad godt, hvis man kunne få et Facere nej tak skilt, ligesom reklamer nej tak. Så kunne man have et badge på jakken, så man kunne gå i fred, og redde verden en anden dag. Den skal jo reddes. Det manglede da bare. 

Christian Langballe

Billedet er fra Wikipedia - for information om rettigheder klik her

Artikel som epub

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.