Tolerance

"Vi skal vise respekt for andre menneskers særpræg. Vi skal ikke spørge, hvad de kan lære af os, men hvad vi kan lære af dem."

Nysgerrighed

"Tænk sig engang hvad kulturel mangfoldighed kan bidrage til vores samfund. Hvem siger, at det er os, der har set lyset? "

Åbenhed

"Vi lærer kun noget om os selv, ved at spejle os i andre. Derfor er et åbent sind en nødvendighed, hvis vi vil udvikle os som et positivt samfund."

Fremtid

"Enhver, som mener, at lukket selvtilstrækkelighed er nøglen til vores fælles fremtid, er blind for de vidunderlige muligheder en åben og positiv livsindstilling medfører."

Jan
16
2012

Christian Langballe om crème brülée

 

640px-Creme brule 

Crème Brülée er en alvorlig sag for mig. Det kan forekomme ret bizart at læse sådan et udsagn. Ikke desto mindre så har denne særlige franske dessert en dragende effekt på mig. Oprindelsen til denne besættelse tager sin begyndelse i slutningen af 1990'erne. Som så mange andre unge, drog jeg på dannelsesrejse til den europæiske kulturs centrum - Paris. Min gode ven Stefan boede dernede, så da jeg fik muligheden for at få et lift med den lokale ungdomsskole derned, var jeg ikke sen til at pakke nellikerne. Turen blev indledt med besøg på nogle af kunstens ypperste templer. Jeg vandrede betaget rundt i denne fabelagtige by og sugede indtryk til mig. En dag kom vi forbi en lille  café, som de er flest i Paris. Beskeden og lille lå den i en gyde, der grænsede op til en af de store imponerende pladser, som Paris er så rig på. Måltidet i caféen var fint, men jeg blev alligevel fristet af en dessert. Jeg bestilte en crème brülée. Jeg havde faktisk aldrig smagt en sådan før. Fornøjelsen, af at med skeen slå hul på det sprøde lag karamelliseret sukker på toppen, blev kun overgået af den himmelske smagseksposion, som fandt sted i min mund. Den sprøde sukkerskorpe kombineret med en silkeblød vanillecreme tempereret til perfektion havde en nærmest erotisk virkning på mig. Siden den dag, har jeg bestilt crème brülée, hver gang muligheden har budt sig. Ingen har siden formået at toppe - ja endsige komme op på siden af den oplevelse, jeg havde på den lille beskedne café i Paris. Jeg vil aldrig kunne finde stedet igen. Der er så mange pladser. Der er så mange gyder. Der er så mange caféer i Paris, at det ville tage et helt liv at finde frem til den. Og hvis det skulle lykkes, er der jo ingen sikkerhed for, at kokken ikke er gået på pension, flyttet til Nice eller for den sags skyld blevet kidnappet af en russisk oligark, så han ville kunne nyde verdens bedste crème brülée for sig selv.

Jeg har dog sidenhen i min jagt på en ligeværdig crème brülée oplevet verdens værste af slagsen. Under mit pædagogikum var jeg på kursus på Ry Park Hotel. Et af de gode steder rent madmæssigt. Det vil mange skrive under på. Overtjeneren på dette hotel er af den gamle lidt arrogante type. Lidt højt på strå. Det fik jeg dog pillet af ham. En aften på et kursus kom crème brülée-trangen over mig, og da dessertkortet annoncerede denne ret, bestilte jeg i glad forventning. Jeg regnede bestemt ikke med, at min oplevelse fra Paris ville være i risiko for at blive trumfet en sen aftentime i det midtjyske, men de skulle da have chancen. Desserten blev serveret, og jeg nåede at undre mig over, at kokken ikke havde karamelliseret al sukkeret. Der lå ligesom noget hvidt drys tilbage på karamelskorpen. Jeg tog forventningsfuldt en skefuld og nåede lige akkurat at tænke: "Det var da en pudsig..." hvorefter min crème brülée eksploderede af salt i munden på mig. Det var komplet uspiseligt. Jeg klagede naturligvis til den noget stramme overtjener, som undersøgte sagen. Det viste sig, at kokken havde blandet, hvad han troede var hvidt sukker, i rørsukkeret. Det viste sig så at være fint hvidt salt istedet. Overtjeneren skammede sig. Så meget at han ved senere besøg på Ry Park Hotel skamfuldt har slået blikket ned, når han har set mig. Han glemmer det aldrig.

Paristuren bød på adskillige andre forrygende oplevelser, som må berettes om i en senere artikel. Min jagt på den perfekte crème brülée fortsætter. Den må findes derude.

Christian Langballe 

Ps. Jeg skal nok lige bemærke, at jeg er klar over, at crème brülée er stavet forkert i artiklen. Brülée staves egentlig med en accent cirkumflexe. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg finder den på tastaturet. Så frankofile læsere må bære over med mig.

 

Bliv involveret...

Er du enig med de synspunkter, som kommer til udtryk på denne side, og kunne du tænke dig at give dine holdninger til kende, så kontakt mig. Indlæg, der ligger i tråd med mine modtages gerne.

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år gammel. Cand.Mag i kunsthistorie, mediefag og dansk. Gymnasielærer i Randers. Far til to. Multikunstner og glødende humanist.